Mæglerkoncernen NORTH har på kort tid fået en betydelig plads i den danske mæglerbranche. Med kapitalfonden Polaris som majoritetsejer har NORTH, på bare to år gennemført 10 virksomhedsopkøb og har planer om flere. Med en vision om at skabe en ny, stor dansk spiller på markedet ønsker NORTH at differentiere sig fra andre mæglere ved at tilbyde nye produkter og koncepter, et udvidet forretningsomfang og nye vinkler på tingene.
Lars Gundorph har tidligere været med til at skabe den danske forretning af Willis Towers Watson fra et lille kontor med kun fire medarbejdere til det største mæglerhus i Danmark med over 500 ansatte. Efter 33 år i WTW var han på udkig efter nye udfordringer og blev inspireret til at starte NORTH. Han ønskede at gentage sin tidligere succes, men var også bevidst om, at det tager lang tid at skabe en stor forretning fra bunden. Derfor har NORTH købt op og konsolideret mæglerbranchen for at sætte skub i resultaterne og skabe en større spiller på markedet. NORTH har opkøbt fem virksomheder om året, og har ikke planer om at sætte tempoet ned. Allerede nu har NORTH opnået en omsætning på mere end 235 mio. kr. på bare to år, og næste år forventes det, at nå 300 mio. kr.
Alt dette har FinansWatch skrevet en artikel om. For at læse mere, klik på knappen herunder. Hvis du ikke har abonnement på FinansWatch, kan du få 14 dages gratis prøveabonnement via knappen.