Realkreditkonsulenterne, en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder inden for realkreditlån, er blevet opkøbt af NORTH, der er et uvildigt rådgivningshus inden for skadesforsikring, pension, finansielle produkter og realkredit.
NORTH Realkreditrådgivning tilbyder i dag systematisk overvågning og personlig rådgivning inden for realkreditlån til private, andelsboligforeninger og erhverv.
Realkreditkonsulenterne blev grundlagt i 2014 på et ønske om at give alle mulighed for at få kompetent og uafhængig rådgivning om deres bolig- og realkreditlån. Realkreditkonsulenterne yder professionel og personlig rådgivning om bolig- og realkreditlån og har gennem årene udviklet en stærk og unik it-platform.
Med opkøbet styrker NORTH sin position på det danske realkreditmarked og får adgang til et yderligere team af dygtige rådgivere og en unik it-platform.
“Vi er meget begejstrede for at kunne byde Realkreditkonsulenterne velkommen til NORTH. Opkøbet betyder blandt andet, at vores kunder, heriblandt vores mange pensionskunder via firmaordninger, fremover har adgang til et digitalt værktøj, hvor de selv kan følge udviklingen i deres realkreditlån. Desuden vil den øgede volumen, det giver os at gå sammen med Realkreditkonsulenterne, alt andet lige sikre vores kunder bedre priser, når vi konverterer deres lån,” siger direktør i NORTH Realkreditrådgivning, Peder Bay-Jensen.
Indehaver af Realkreditkonsulenterne, Martin Riedel, tilføjer: “Vi ser frem til at blive en del af NORTH og til at bidrage til deres fortsatte vækst og succes. Det giver os endnu bedre forudsætninger for at nå bredt ud med vores rådgivning i bolig- og realkreditlån. Vi er overbeviste om, at opkøbet vil være til gavn for vores kunder som vil få en skarp overvågning af omlægningsmulighederne, kompetent rådgivning og hurtig eksekvering.”
Opkøbet er trådt i kraft, og alle Realkreditkonsulenternes medarbejdere vil fortsætte i deres nuværende stillinger hos NORTH.
Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen.
Yderligere oplysninger:
Peder Bay-Jensen, Partner og direktør, NORTH Realkreditrådgivning, +45 33 17 09 85, pbj@northrisk.dk
Martin Riedel, Indehaver, Realkreditkonsulenterne, +45 71 99 59 96, martin@realkreditkonsulenterne.dk
NORTH er Danmarks første uvildige rådgivningshus inden for erhvervsforsikring, firmapension, financial procurement og realkredit. Inden for de fire forretningsområder har NORTH over 170 dedikerede medarbejdere. NORTH tilbyder rådgivning enten som uafhængig rådgiver, uvildig mægler eller via en omkostningseffektiv agenturmodel baseret på brancheaftaler, som giver mindre virksomheder optimal dækning til en attraktiv pris. Herved dækker NORTH mange forskellige behov og sikrer finansielle og rådgivningsmæssige løsninger af høj værdi og kvalitet til den rigtige pris. Virksomheden er ejet af kapitalfonden Polaris og ledende medarbejdere.
Udfyld formularen, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder, eller hvis du har spørgsmål til omlægning af realkreditlån. Du skal have et realkreditlån på over 1 mill. kr.
Kontakt os for en uforpligtende snak om forsikring, pension, financial procurement eller realkredit.
Warranty & Indemnity forsikring Forsikring af distressed transaktioner Sondring mellem den typiske W&I proces og en transaktion med et nødlidende selskabI en
LIEWOOD udtaler i denne forbindelse flg.: Indledningsvist“Vi har i de seneste år haft stor online vækst, primært fordelt på europæiske markeder, og ønskede
Martin Kofoed Lundgaard, CFO for Søstrene Grene udtaler følgende: ”Vi valgte at tilknytte NORTH, for at få en uvildig vurdering af vores
Hvordan sikrer du som virksomhedsleder finansieringen, der får din virksomhed igennem stormen? Massiv inflation og stigende renter er sjældent noget som er
Velkommen til NORTH markedsrapport 2022. Formålet med denne markedsrapport er at give et indblik i udviklingen i såvel det nationale som det
Brøndum udtaler flg.: ”Brøndums forretningsmodel er meget afhængig af vores køretøjer, som benyttes i det daglige af vores medarbejdere til at kunne
NORTH Risk A/S
Nørgaardsvej 32
2800 Lyngby
CVR: 42248789
© 2022 - All rights reserved - NORTH