NORTH, som er Danmarks første uvildige rådgivningshus inden for erhvervsforsikring, firmapension, financial procurement og realkredit, udvidede forretningen kraftigt i 2022. Bruttofortjenesten voksede med 125% til 174,5 mio. kroner efter god organisk vækst og flere virksomhedsopkøb, mens det primære driftsresultat steg 88% til 75,4 mio. kroner. En del af væksten kom også fra tidligere opkøb, som fik fuld virkning i regnskabsåret 2022.
NORTH blev etableret for to år siden ved at samle selskaberne Contea, Jysk Pension, Status og FinPro med en fælles ambition om at sætte en ny standard for finansiel rådgivning på det danske marked og skabe tryghed i virksomhedernes beslutninger gennem 360-graders risikorådgivning og med udbredt brug af digitale værktøjer. NORTH tilbyder rådgivning til private og offentlige virksomheder enten som uvildig mægler eller via en omkostningseffektiv agenturmodel baseret på brancheaftaler, som sikrer mindre virksomheder gode aftaler til attraktive priser.
“Vi sætter en ære i at give virksomheder de bedste forudsætninger for at minimere risici og opnå de mest fordelagtige forsikringsløsninger. Der er stigende behov for en anderledes aktør, som kan optimere vilkår indenfor erhvervsforsikring og pension og rådgive om realkreditlån til både virksomhederne og medarbejderne, samt analysere og tilrettelægge virksomhedens betalingsløsninger mest fordelagtigt,” siger Lars Gundorph, Group CEO, NORTH.
I 2022 opnåede NORTH et primært driftsresultat før ekstraordinære engangsomkostninger (normaliseret EBITDA) på 75,4 mio. kroner mod 40,1 mio. kroner året før. De ekstraordinære omkostninger er primært til opkøb og efterfølgende navneændring og branding. Balancen voksede med 16,4% til 602,8 mio. kroner.
”Markedet har taget godt imod NORTH, og vi har skabt en meget positiv udvikling med en bredt funderet vækst i alle forretningsområder. Vi leverer på vores langsigtede forretningsstrategi om at skabe solid organisk vækst og på samme tid have øje for mulige opkøb, der komplementerer vores eksisterende forretning, så vi kan tilbyde nye produkter og servicetilbud samt opbygge den nødvendige skala til at skabe stordriftsfordele til kunderne,” siger Lars Gundorph.
Siden etableringen og frem til foråret 2023 har NORTH foretaget yderligere seks opkøb inden for skadesforsikring til mindre og mellemstore virksomheder, forsikringer til boligforeninger og ejendomsselskaber, motorcykelforsikringer, forsikringsmægling på Færøerne, rådgivning om bolig- og realkreditlån samt rådgivning om brandsikring og sikkerhedsgennemgang af ejendomme.
NORTH anvender et moderne digitalt set-up til at indsamle og organisere data for at forstå den enkelte kundes unikke behov i dybden og basere rådgivningen på overblik og fornyet indsigt i marked og produkter. IT-platformen videreudvikles løbende og vil i løbet af 2023 medføre et markant løft i såvel effektiviteten som kvaliteten overfor kunderne.
NORTH har fx udviklet et digitalt analyseværktøj til risikoprofilering af kunderne, der samler alle tilgængelige oplysninger om kundens aktiver og dermed øger kvaliteten af kundedialogen og rådgivningen fra første møde. Et andet eksempel er en egenudviklet udbudsportal inden for pension med overblik over vilkår samt afkast og omkostningsperformance både nu og historisk for firmapensionsselskaber, hvormed NORTH til enhver tid kan gennemføre et markedstjek for en kunde og levere en fuld markedsrapport med konkrete anbefalinger. Endelig tilbyder NORTH alle kunder indenfor realkredit mulighed for et enestående overblik over kurser på obligationer i realtid, så kunden kan følge udviklingen på egne lån og konvertere og optage nye lån, når det er mest fordelagtigt.
I 2023 forventer NORTH at udbygge sin stærke position som uvildigt rådgivningshus til private og offentlige virksomheder og dermed fortsætte den positive udvikling igennem året.
NORTH Risk Holding A/S – udvalgte hovedtal i t.kr. | 2022 | 2020/21 |
Bruttofortjeneste | 174.466 | 77.430 |
EBITDA, før ekstraordinære engangsomkostninger | 75.449 | 40.114 |
Driftsresultat | 16.096 | (7.843) |
Balancesum | 602.844 | 517.950 |
Egenkapital | 342.958 | 318.484 |
Yderligere oplysninger
Group CEO Lars Gundorph, NORTH, 25 97 20 00, lg@northrisk.dk.
Udfyld formularen, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder.
Kontakt os for en uforpligtende snak om forsikringer.
No post found
Hold dig opdateret ved at følge os på vores LinkedIn, hvor vi ofte udkommer med indsigt og gode råd vedrørende erhvervsforsikring, M&A, firmapension, realkreditrådgivning og financial procurement. Vi har gjort det let for dig. Tryk på knappen for at følge os.
Velkommen til podcasten “Det skete bare ikke”! – En podcast for CFO’er. Her dykker vi ned i fascinerende historier om uforudsete hændelser, der har påvirket virksomheder. Vi udkommer hver 14 dag, hvor vi inviterer spændende gæster i studiet.
NORTH Risk A/S
Nørgaardsvej 32
2800 Lyngby
CVR: 42248789
© 2023 - All rights reserved - NORTH