Massiv inflation og stigende renter er sjældent noget som er godt for privatpersoner – og det samme gør sig gældende for virksomheder. Vi taler årligt med mere end 100 virksomhedsejere, CFO’er og Treasury Managers, og budskabet fra de fleste er bekymringer over markedssituation og de fremtidige omsætningsmuligheder.
”Finanskrisen blev slem, fordi husholdninger og banker var dårligt polstrede. Bankerne er i dag bedre kapitaliseret, og husholdningerne har nedbragt gæld. Skulle der komme et økonomisk tilbageslag, har vi således mere at stå imod med” udtaler Jesper Rangvid i Berlingske.
Vi vil ikke spå om hvad der kommer til at ske, men vi har samlet nogle gode råd til virksomheder, som ønsker at forberede sig finansielt på en potentiel recession/depression, hvorfor vi i denne artikel vil forsøge at afgive specifikke råd for selskaber, som ønsker at polstre deres finansielle beredskab, så de er forberedt bedst muligt mod et worst-case scenario.
Vi vil starte med at se på hvordan banker kreditvurderer og rater virksomheder, da dette er nøglen til at forstå hvordan du som virksomhed står i en ansøgningsproces. Dette påvirker også de priser du kan få –og dette ser vi nærmere på efterfølgende.
Afslutningsvis kommer vi med nogle anbefalinger på hvilke finansielle produkter, der er oplagte at se nærmere på i dag, for at sikre virksomheden i morgen.
Hvordan banker vurderer og rater virksomheder
For bedst muligt at forstå hvordan jeres virksomhed opnår yderligere finansiering, og/eller bedre priser, da er det nødvendigt at forstå hvordan banker rater virksomheder. Banker rater virksomheder, hvor de på baggrund af denne rating beslutter, om de er villige til at tilbyde (yderligere) finansiering. De benytter også rating til at vurdere om de priser de har tilbudt en virksomhed, er markedskonform, hvor de dog kun kan sammenligne med deres egne kunder.
Hvorfor benytter bankerne ratings?
Ratings er bankernes forsøg på at standardisere klassifikationen for kreditrisiko. Med andre ord, så er det statistiske modeller, som ligger bag tanken om rating. Ved at standardisere den måde de klassificerer kreditrisiko på, gør at de opnår en mulighed for at sætte deres kunder i porteføljer af risiko.
Hvis du nogensinde har haft faget statistik, så ved du også at moderen af al statistik er normalfordelingen. Normalfordelingen har den klare fordel, at den tillader, at du kan regne på sandsynligheder før et givent scenarie opstår – og banker er meget glade for at regne i scenarier. En normalfordeling er i sin grundform et histogram af mulige udfald, og det er disse udfald, som bankerne klassificerer som ratings. Men hvad er det så for nogle udfald som bankerne ser på?
Eftersom de låner penge ud, med den hensigt, at de skal betales tilbage igen, der er dét som bankerne er interesseret i, tilbagebetalingsevnen. Denne tilbagebetalingsevne er i det mest ekstreme tilfælde virksomhedens sandsynlighed for overlevelse. Dette kaldes i bank lingo Probability of Default (PD-værdi), altså sandsynligheden for virksomheden går konkurs.
Disse PD-værdier er forskellige om du ser på kort sigt eller lang sigt, hvorfor de store rating bureauer ofte stiller en short term og en long term rating af virksomheder.
Industrier
En anden del som de differentierer sig på, er sektorer og industrier. Når du investerer i værdipapirer, så tales der ofte om cykliske og ikke-cykliske sektorer og industrier, som en måde at sprede sin risiko ift. det totale marked. Det samme gælder kreditrisiko på sektorer og industrier. Derfor har banker ofte nogle generelle kreditguidelines på, om en given industri er interessant eller ej. Dette kunne f.eks. være hotelbranchen under Covid-19 som bankerne sandsynligvis klassificerede som højrisiko. Derfor har hver sektor/industri en implicit PD-værdi tilknyttet sig.
Bankerne benytter ofte en afart af de officielle GICS (Global Industry Classification Standard) sektorer og industrier til at klassificere en virksomhed.
GICS Sektorer
Energy
Materials
Industrials
Consumer Discretionary
Consumer Staples
Health Care
Financials
Information Technology
Communication Services
Utilities
Real Estate
Bankens eksponering mod en given sektor kan yderligere påvirke deres kreditgivning, idet nogle banker har en overvægt i en given sektor/industri ,som gør de ikke kan udstede yderligere gæld, uden at komme i karambolage med deres egen kreditpolitik.
Normalfordelinger, industrier og nøgletal
Grunden til dette er interessant for virksomheder, er, at det påvirker deres prissætning og muligheder for at opnå yderligere finansiering.
Hvis vi opstiller et fiktivt eksempel, hvor der i Danmark er 100 virksomheder, som sælger elektroni, og vi for eksemplets skyld antager at alle 100 virksomheder er nogenlunde sammenlignelige i størrelse (omsætning). I sådan et tilfælde, der vil bankerne som udgangspunkt – dog teoretisk – kunne rangere de 100 virksomheder i forskellige klasser (ratings) og derved beslutte deres kreditappetit på de forskellige ratingniveauer. Som nævnt tidligere så har hver sektor en implicit PD-værdi, men udover sektoren/industrien, så har hvert selskab også en risiko relateret til hvordan selskabet performer indenfor den givne sektor.
Metoden til at finde ud af hvordan disse 100 selskaber skal rangeres indenfor deres sektor PD-værdier, relaterer sig til de risici, som sektoren er karakteriseret af. Dette gør bankerne og rating selskaberne ved at opstille nogle ”industry scorecards” for hver sektor, som selskaberne rangerer efter, som en proxy for deres kreditrisiko. Som udgangspunkt bør en virksomhed ikke kunne opnå bedre klassificering end sin industri, men nogle banker kan vælge at afvige, baseret på f.eks. ejerskabet af virksomheden i tilfælde af støtte fra moder.
Mining scorecard
Pharma scorecard
Hvis vi skal relatere det til investeringsteori, så er denne sektor PD-værdi tilnærmelsesvis sammenlignelig med CAPM’s beta værdi (altså en måling af den brede markeds systematiske risiko). På samme måde som CAPM også har en alpha-værdi (måling af overnaturligt afkast), så har kreditanalyse nogle faktorer som på samme måde er risikoreducerende ift. den systemiske risiko. Det er her scorecards kommer ind i billedet. I de to ovenstående billeder, kan du se Moodys vægtning (<2017) af to forskellige sektorer. Som der hurtigt kan afledes, er der altså forskel på hvordan du skal kreditvurdere et mineselskab – og hvordan du skal kreditvurdere en pharmavirksomhed.
Hvad kan der gøres ifm. forhøjelse af kreditter
Bankerne er som udgangspunkt ikke interesserede i at udlevere deres ”industry scorecard” for hvordan de rater selskaber, da dette er en grundlæggende del af deres forretningsmodel. Derfor er det lidt svært som virksomhed at leve op til nogle ratingmæssige krav, når du ikke ved hvad de krav eksakt er. Derfor anbefaler vi at du ser på dem ift. dine konkurrenter.
De fleste virksomheder har ofte ikke tid til at udfærdige konkurrentanalyser. Derfor benchmarker de oftest imod deres egne historiske regnskabstal. Dette giver desværre kun en udvikling ift. deres egne regnskabstal fra år til år, men det siger ikke noget om hvordan de klarer sig ift. deres konkurrenter – og hvordan de dermed ligger på spektret for deres sektor. Banker har ofte en maksimal ønsket eksponering mod specifikke sektorer, hvorfor det er væsentligt hvorledes du klarer dig ift. dine peers.
Du kan altså derfor godt have en virksomhed som vækster 10% fra året før på EBITDA eksempelvis, men hvis hele sektoren har vækstet 30%, så bliver 10% vækst faktisk et risikoelement lige pludselig.
Som du kan se af de to ”industry scorecards” ovenfor, så er der nogle elementer som går igen, og nogle elementer som er mere unikke for sektoren. Vores anbefaling er, at du kigger på de traditionelle regnskabstal som eksempelvis følgende:
Soliditet
Afkastkrav (overskudsgrad, bruttomargin, EBITDA margin, og lignende)
Likviditet (arbejdskapital, generering af cashflow, etc.)
Finansiel gearing
Hvis du herfra kan se, at din virksomhed ligger under dine konkurrenter på et givent nøgletal, så kan du forberede dig lidt på dette, inden du drøfter det med banken. Hvis du omvendt ligger over på alle parametre, så står du i en tilfredsstillende position til at forhandle priser og vilkår med banken.
Priser
Når vi rådgiver virksomheder om deres finansielle produkter, så er deres regnskabstal meget vigtige for, at kunne stille den rette pris. Vi har den ekstra fordel, at udover at tale med mange selskaber på tværs af sektorer, så har vi også dyb indsigt i hvad de forskellige banker kræver i betaling for de forskellige ydelser.
Derfor bruger vi ofte en del tid på at udfærdige disse sammenligninger af virksomheder, alt sammen baseret på offentlig tilgængelige data. Dette giver os indikation af hvordan virksomheden ligger i forhold til sektoren – og derved hvor attraktiv den bør være for bankerne. Dernæst kan vi sammenligne med hvad andre lignende virksomheder betaler – og denne del er ikke offentlig tilgængelig.
Det kan være meget svært for virksomheder at få denne indsigt, da det sjældent er noget der deles og ofte bygger det på CFO’ens erfaring fra andre virksomheder, hvorfor data ofte hurtigt kan blive forældet og usammenlignelige.
Alternative muligheder
Vi har tidligere været inde på at virksomheder i sig selv kan være risikoreducerende ift. sektorrisikoen. Det er dog ikke den eneste mulighed for at reducere risiko. Derudover kan der tages sikkerhed i f.eks. fast ejendom, løsøre, fordringer, m.m. Dette gøres oftest i form af et virksomhedspant, som er dyrt at etablere qua omkostningerne til staten, men som ofte er et krav fra bankerne.
En oplagt mulighed i stedet for virksomhedspant er, at du ser på muligheden for at etablere et factoring-program. Et factoring-program kan enten være som finansiering på baggrund af fakturaens værdi (recourse -factoring), eller som et frasalg af fakturaerne (non-recourse factoring). Dette kan nogle gange give mulighed for, enten at opnå større finansieringsrammer eller måske i visse tilfælde opnå bedre vilkår, mens det endvidere kan give en bedre udnyttelse af den løbende debitormasse.
Vi har tidligere skrevet en artikel omkring factoring hvor du kan læse mere om mulighederne hertil.
NORTH Financial Procurements anbefaling
Find ud af hvordan jeres virksomhed performer ift. konkurrenterne, således i kender jeres styrkeposition. Ikke alene overfor banken, men også ift. den generelle markedsposition. Hvis I ikke selv har ressourcerne til at forestå denne forhandling med bankerne eller føler I ikke har indsigten, så vil vi meget gerne hjælpe jer med at se på det.
Forfatter til artiklen
Lasse Ulrich Reinholt har +15 års erfaring fra den finansielle sektor, og har blandt andet tidligere rådgivet mange af de største nordiske selskaber vedrørende working capital finance, deriblandt angående non-recourse factoring programmer. Lasse er i dag Chefkonsulent i NORTH. Vi har i NORTH det seneste år rådgivet mere end 150 mellemstore og store virksomheder med at vurdere virksomhedens finansielle produkter, aftaler, vilkår og priser.
Kontakt Lasse for en uforpligtende drøftelse, hvor vi i NORTH – Financial Procurement ser nærmere på potentialet i jeres virksomhed, med et uvildigt afsæt, således I sikres den bedste og rette individuelle løsning. Læs eventuelt mere omkring hvilke kunder vi hidtil har rådgivet om forskellige finansielle områder.
Kontakt os og find ud af hvordan jeres virksomhed performer ift. konkurrenterne, således i kender jeres styrkeposition, ikke alene overfor banken, men også ift. den generelle markedsposition.
Lasse Reinholt
Chefkonsulent, Financial Procurement
No post found
Hold dig opdateret ved at følge os på vores LinkedIn, hvor vi ofte udkommer med indsigt og gode råd vedrørende erhvervsforsikring, M&A, firmapension, realkreditrådgivning og financial procurement. Vi har gjort det let for dig. Tryk på knappen for at følge os.
NORTH Risk A/S
Nørgaardsvej 32
2800 Lyngby
CVR: 42248789
© 2022 - All rights reserved - NORTH